Vi elsker detaljer, jo flere jo bedre!
Specialisterne tilbyder konsulentydelser til erhvervslivet inden for bl.a. test af forretningskritiske IT-systemer, programmering, datakonvertering, journalisering, datalogistik og dataregistrering med fokus og engagement.
Vi har som et af de første firmaer i verden indrettet os på vilkårene for mennesker med autisme og lignende udfordringer. Alle vores konsulenter har en diagnose inden for autismespektret eller lignende, om det så er atypisk autisme, Aspergers, infantil autisme, ADHD, depression eller Tourette.
Vi ser bagom diagnosen og fokuserer i stedet for på de særlige evner, der ofte går hånd i hånd, med en sådan diagnose som f.eks. høj grad af sans for detaljer, stærk logisk og analytisk tankegang, omhyggelighed og 0-fejl tolerance.
Vi tilbyder derudover en arbejdsevneafklaring til mennesker med autisme og lignende udfordringer, der giver dem mulighed for at realisere og udvikle deres unikke kompetencer og talenter, så de kan bruges i en arbejdssammenhæng. Vi tilbyder også en Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse for unge med Autisme – Uddannelsens mål er at udvikle elevernes personlige, sociale og faglige færdigheder for at give dem de bedste muligheder for i sidste ende at kunne varetage et arbejde.
Følg os på de sociale medier
Hjælp os med at sprede Specialisternes budskab, så vi kan skabe opmærksomhed om vores fælles mål, 1.000.000 jobs til mennesker med autisme og andre lignende udfordringer.