Team Specialisterne Vinder Europæisk Robotkonkurrence!

Post was published at Team Specialisterne Vinder Europæisk Robotkonkurrence! by rasmus in Uncategorized.


Team Specialisterne

©ESA–A. Conigli.  Andreas Mogensen, Søren, Helgi, Daniel, Stig og Julian. Gruppebillede af Team Specialisternes sammen med Andreas Mogensen ved IRISS Space Robotics finalen i Holland.

 

Team Specialisterne vandt finalen i IRISS Space Robotics konkurrencen, som blev afholdt i Holland i december. Holdet består af fem studerende Mikkel, Christian, Daniel, Stig og Søren, men ikke alle havde mulighed for at  tage med til Holland.

Finalen var kulminationen på et års hårdt arbejde for de studerende, som har designet og bygget robotter som led i deres uddannelse i Specialisternes STU. Som en del af konkurrencen skulle holdet indledningsvist beskrive deres robotprojekt på engelsk for dommerpanelet. Team Specialisterne var det hold, der havde sikret sig færrest ekstra point fra kvalifikationsrunderne, men lagde ud med en lille føring efter finalens første runde. De avancerede i de følgende runder og sluttede på en flot 1. plads i deres gruppe.

Andreas Mogensen – ambassadør for konkurrencen samt medlem af dommerpanelet – indledte finaledagen med at fortælle om sin rumrejse. Han er en stor inspirationskilde for mange unge rundt om i verden.

De vandt i den ældste af tre aldersgrupper over de to andre finalisthold fra Portugal og Estland. Vi er enormt stolte over Daniel, Stig og Søren, der på billedet ses sammen med den danske Astronaut Andreas Mogensen samt undervisere Helgi og Julian.

Læs mere på ESA’s hjemmeside

Se flere flotte billeder fra konkurrencen her!

Video

Følg os på de sociale medier

Hjælp os med at sprede Specialisternes budskab, så vi kan skabe opmærksomhed om vores fælles mål, 1.000.000 jobs til mennesker med autisme og andre lignende udfordringer.

Søg på hjemmesiden

Search our website by typing a search query below and hit enter.