Specialistklubben – Nyt fritidstilbud til unge og voksne med autisme

Post was published at Specialistklubben – Nyt fritidstilbud til unge og voksne med autisme by nadia in Uncategorized.


Specialisternes nye fritidstilbud

Specialistklubben er Specialisternes ny fritidstilbud for unge og voksne med autisme. Specialistklubben bygger på samme principper om inklusion, struktur og plads til den enkelte, som Specialisterne er kendt for. Der vil være plads til at dyrke ens “nørdede” interesser, prøve nye ting og få nye venner og bekendtskaber.

Mennesker med autisme, kan have udfordringer i forhold til at indgå i sociale relationer og kan opleve ensomhed ved ikke at have et netværk af jævnaldrene. I Specialistklubben vil der være mulighed for netop dette. Vores medarbejderstab har mange års erfaring med målgruppen og har indgående kendskab til de udfordringer de unge oplever.

Specialistklubben, der starter op til januar, mødes hver tirsdag kl. 17 – 21, hvor der hver måned fastlægges et program for at skabe struktur og forudsigelighed. Seks gange årligt vil der være særlige arrangementer som f.eks. bowling, teater, temaaften o.lign.

Læs mere om vores fritidstilbud Specialistklubben

Følg os på de sociale medier

Hjælp os med at sprede Specialisternes budskab, så vi kan skabe opmærksomhed om vores fælles mål, 1.000.000 jobs til mennesker med autisme og andre lignende udfordringer.

Video