Sagsbehandlerkursus om autisme på arbejdspladsen

Post was published at Sagsbehandlerkursus om autisme på arbejdspladsen by nadia in Arrangementer.


PERSONER MED AUTISME – Et skjult potentiale på arbejdsmarkedet

Specialisterne har en mission om at skabe inklusiv vækst på arbejdsmarkedet, så også borgere med autisme kan udnytte deres potentiale og blive delvis selvforsørgende. Kursets indhold omfatter hvad autisme er og hvilken betydning funktionsnedsættelsen har, når man skal ud på arbejdsmarkedet eller gå på en uddannelse. Vi taler om den gode sagsbehandling, og så har vi glæden af, at Anne Skov, der fik autismeprisen i år, kommer og fortæller om, hvordan det er at leve med et usynligt handicap, og de styrker og vanskeligheder autisme giver hende. Anne fortæller om hendes CV set indefra og udefra, hendes strategier, samt hvordan det gode samarbejde med kommunen kan se ud. Hvordan er det f.eks. at kunne rejse Europa rundt, men have svært ved at købe ind eller finde vej? Specialisternes support manager deler ud af sine erfaringer med at yde støtte til vores konsulenter på arbejdspladserne, og en ung mand fortæller hans historie. Sidst er der mulighed for at medbringe en case og få de andres og oplægsholdernes input.

Program :

09.30 – 10.00                   Velkomst og præsentationer

10.00 – 10.45                   Hvad er autisme? Autisme i beskæftigelsesperspektiv

10.45 – 11.00                   Pause og lille øvelse

11.00 – 12.00                   Autisme set indefra

12.00 – 12.45                   Frokost og netværk

12.45 – 13.15                   Den gode sagsbehandling

13.15 – 13.45                   Støtte til mennesker med autisme på arbejdspladsen

13.45 – 14.00                   Pause og lille øvelse

14.00 – 14.45                   Medbring et dilemma? Cases medbringes og præsenteres i grupper. Inkl. kaffepause med kage/frugt

14.45 – 15.00                   Ung mand med autisme fortæller

15.00 – 15.15                   ”De omvendte diagnosekriterier”

15.15 – 15.30                   Evaluering og tak for i dag

 

Oplægsholdere:

Anne Skov:                                              
Uddannet jurist, tidligere politibetjent. Har Aspergers syndrom og ADHD. Har søn på 21 år og datter på 15 år, begge med Aspergers syndrom og ADHD/ADD.

Martin Clifforth:                                    
Pædagogisk kompetenceudvikler / Businessmanager, Specialisterne.

Charlotte Holmer Kaufmanas:           
Chef for forretningsudvikling, Specialisterne. (Tidligere leder af Videncenter for Autisme/Vækstcenter for socialøkonomi.)

Praktiske informationer:

Dato:                       20. januar og 19. maj 2017

Tid:                          9.30 – 15.30

Sted:                       Specialisterne, Lautruphøj 1-3, 2750 Ballerup

Max deltagere:       30

Parkering:              Gratis gæsteparkering ved hovedindgangen

Tilmelding:             Senest 13.januar 2017 til chk@specialisterne.com

Pris:                        1.600,- kr. pr deltager. Der vil være frokost, vand, kaffe og te, kage samt frugt.

Afbud:                   Ved afbud efter tilmeldingsfristen betales det fulde beløb, eller der kan sendes en anden deltager.

 

Følg os på de sociale medier

Hjælp os med at sprede Specialisternes budskab, så vi kan skabe opmærksomhed om vores fælles mål, 1.000.000 jobs til mennesker med autisme og andre lignende udfordringer.

Video