Min tid hos Specialisterne

Post was published at Min tid hos Specialisterne by nadia in Uncategorized.


Af Alexander Sørensen 

Jeg har nu tilbragt tre måneder hos Specialisterne. Jeg startede ud som en ukendt i et fremmede miljø, men jeg er siden hen blevet komfortabel med mine hverdage hos denne organisation, og de opgaver jeg er blevet givet i løbet af denne periode. Med denne tilpasning kommer dertil det store spørgsmål: hvad har jeg lært om mig selv og hvordan har det forbedret mine chancer for at komme ud på arbejdsmarkedet?

En af de først ting jeg lærte om mig selv da jeg startede ud var at mit temperament ikke er acceptabelt under nogen omstændigheder. Til at begynde med, troede jeg, at alle autister havde det samme problem som mig: vi ville blive vrede og frustreret udadtil når vi stødte på problemer, og vi ville ty til at skade os selv når vi mistede vores besindelse. Dette var for eksempel tilfældet da jeg arbejdede med min Mindstorm robot og ikke kunne finde ud at få den til at bevæge sig som jeg ville have det. Efter jeg var blevet indviet i hvor seriøst dette problem var på en arbejdsplads, og at det var unormal opførsel for selv autister, har jeg indset, at dette er noget jeg må lære at lægge fra mig. Dertil er jeg begyndte at lære at stoppe mig selv i at udføre en selvskadende handling på mig selv. Jeg har også indset, at der er andre måder at udtrykke mine frustrationer på, f.eks. ved at lægge ord på dem og snakke med andre om dem. Jeg kan også dæmpe mine frustrationer ved at tage en gåtur. Disse lektioner vil uden tvivl komme mig til gode når jeg engang får mig en arbejdsplads, da de vil forhindre mig i at skræmme mine kollegaer så snart jeg bliver vred.

Da jeg først startede ud hos Specialisterne var jeg overbevist om, at jeg var som jeg var, og at intet ville kunne ændre mine autistiske vaner, som f.eks. min manglende fantasi inden for problemløsning og mine dårlige tendenser. Dette var noget jeg ofte diskuteret med Specialisternes personale om, især på vores gåture, og ofte ville tale højt om til folkene omkring mig. Jeg har siden hen indset, at mine ”udbrud” som sådan ikke er rare at høre på, da ingen gider hører en sige ”jeg kan ikke på grund af… ” på en barnlig mådebare fordi man har problemer med et bestemt emne – det er ikke en attitude at have på en arbejdsplads. Jeg har også indset, at jeg ikke var helt gal på den: min autisme er en del af min personlighed, og det vil være en del af mig resten af mit liv.  Dog har jeg også indset, at det er muligt for mig at lære at rykke mig i forhold til de problemer der opstår pga. mine autistiske træk. For eksempel, da jeg skulle få min Mindstorm robot til at følge en bestemt rute, så opdagede jeg til min store overraskelse, at jeg kunne komme på løsninger selv efter jeg blev givet et andet perspektiv på opgaven. Ligeledes, når jeg føler frustration, så er det vigtigt at jeg gør ting som kan afværge en situation, hvor jeg ender med at skræmme folk. Værktøjer som disse kan forbedrede mig modenhedsmæssigt til den jobstilling.

En af de sværest ting jeg har skulle gøre i mit liv, er at skulle rose mig selv. Når jeg formåede at løse en opgave, ville jeg altid sige til mig selv og andre, at min bedrift ikke var noget specielt eller noget at råbe hurra for. Dette var ofte tilfældet når jeg fik løst en problemstilling med Mindstorm robotten (især mine sidste opgaver med dem). Takket været personalet hos Specialisterne, som ofte fortalte mig, at jeg skulle gøre det obligatorisk at give mig selv et klap på skulderen og sige til mig selv, at jeg gjorde et godt arbejde når jeg var færdig, har jeg fået det nemmere ved at være tilfreds med mit eget arbejde, og at rose mine bedrifter. Jeg er ikke noget til det punkt, hvor jeg kan sige, at jeg er fuldstændig selvsikker, men jeg er så småt begyndt at bevæge mig i den retning. At have sådan en attitude kan tjene mig vel på en arbejdsplads, og forhindre mig i at have for negativ en indstilling når jeg indgår i sammenhænge med andre folk på en arbejdsplads.

En af de største øjenåbner jeg har oplevet igennem min tid hos specialisterne var min indsigt i min egen tolerance over for rutineopgaver. I længere tid troede jeg, at jeg ville kunne udholde enhver rutineopgave, uanset hvor simpel og gentagende den måtte være. Mit forhold til dette skyldes, at jeg ville undgå udfordringer, hvilket har en tendens til at gå mig på nerverne på den værst tænkelige måde. Jeg mente dertil også, at jeg ville være glad for at gøre dette dag ud og dag ind. Dette ændret sig da Specialisterne gav mig en opgave hvor jeg skulle sætte adskillige tal på et ark ind på en hjemmeside. Mens jeg lavede denne opgave, opdagede jeg, at jeg kedede mig ekstremt meget. Jeg frygtede også undervejs, at min kedsomhed ville føre til, at jeg lavede fejl under opgaven. Nu har jeg så indset, at jeg ønsker at blive udfordret i en vist grad når jeg arbejder, da det giver mig energi og holder mig på dupperne. Denne realisation har uden tvivl hjulpet mig til at være mindre afvisende overfor forskellige jobmuligheder og jobopslag.

I længere tid har jeg været drevet af min egen stærke stræben efter perfektionisme og høje forventninger til mig selv; mit eneste formål med at løse opgaver var at fuldføre dem fuldstændigt og med perfekte resultater. Denne attitude gjorde, at jeg ville prøve at fuldføre enhver opgave jeg blev givet hos Specialisterne fuldstændigt og perfekt, uanset hvad der skulle gøres. Nu hvor jeg har været igennem flere opgaver og stået overfor adskillelige problemstillinger, er jeg begyndt at indse, at min perfektionisme og høje forventninger har holdt mig tilbage og forhindret mig i at komme videre med andre opgaver, og at jeg som individ ikke bør skamme mig hvis der er noget jeg ikke kan løse. Dette var tilfældet da jeg valgte at stoppe med at arbejde med Phyton og begyndte på noget andet uden at stride imod – at jeg kunne sige fra uden at føle skam gjorde, at jeg følte mig ret stolt af mig selv.

Igennem en stor del af mit liv har jeg vidst, at jeg har en udløser der sætter mig i dårligt humør. Hos Specialisterne har jeg oplevet dette op til flere gange. Jeg har dog aldrig kunne finde ud af hvad min udløser var. Gennem min snak hos Specialisterne har jeg dog nu lært hvad den er. Det der foregår er, at jeg er tilfreds og glad når alt går nemt for mig og at jeg ved, at jeg kan udfører min opgave. Når det dog bliver svært for mig, er det at jeg mister besindelsen. For eksempel, da jeg arbejdede med Phyton, så blev jeg ofte stresset, men da jeg arbejdet i erhvervscenteret og med Excel, var jeg altid rolig. Det, at jeg nu kender til mine begrænsningers grænse vil hjælpe mig til bedre at bedømme hvilke job jeg kan søge.

Da jeg begyndte hos Specialisterne var jeg ofte graven og negativ. Jeg ville ofte snerre af dem der ville prøve at hjælpe mig når jeg havde problemer, og jeg gik ofte rundt med en negativ attitude ved at nævne hvordan dage og weekender ville blive dårlige. I sidste ende blev jeg dog fortalt om min dårlige opførsel, som var dårlig nok til at koste mig en elevplads. Efter dette begyndte jeg at huske at vedligeholde en positiv attitude omkring andre, hvilket i sidste ende blev naturligt for mig. Det tillod mig at være mere høflig over for de Specialister der hjalp mig. Det, at jeg har lært at kunne vise en positiv attitude når jeg omgås mine omgivelser vil hjælpe mig til at bibeholde en jobstilling i det tilfælde, at jeg får en.

Noget jeg længe har vidst om mig selv er, jeg ikke er socialt anlagt. Når der er en social sammenkomst, så sidder jeg enten på sidelinjerne eller ekskludere mig selv fuldstændigt fra fællesskabet. Dette var ofte tidfældet under frokostpauserne hos Specialisterne. Under disse pauser ville jeg være stille og allerhøjstest lytte til hvad de andre ville snakkede om. Det bedste jeg har kunne give til de konversioner der opstod under disse sammenkomster var tørre kommentarer. Jeg har siden indset, at for at kunne indgå bedre i de sociale sammenhænge på en arbejdsplads, så er jeg nød til at lægge flere kræfter i at indgå i konversationer med mine kollegaer – det jeg foretager mig på nuværende tidspunkt er ikke nok.

Opsummeret, kan jeg sige, at Specialisterne virkelig åbnede mine øjne over for den påvirkning min autisme og negative træk har på mine omgivelser. Det ting de har fortalt mig om mig selv som jeg ikke var klar over har hjulpet mig til at forstå hvad det er jeg kan gøre bedre i forhold til mig selv så jeg kan blive et bedre menneske og arbejdskraft.

 

(afklaringsforløb i perioden 12. oktober 2017 – 23. januar 2018)

Video

Følg os på de sociale medier

Hjælp os med at sprede Specialisternes budskab, så vi kan skabe opmærksomhed om vores fælles mål, 1.000.000 jobs til mennesker med autisme og andre lignende udfordringer.

Søg på hjemmesiden

Search our website by typing a search query below and hit enter.