Ny administrerende direktør til Specialisterne ApS

Post was published at Ny administrerende direktør til Specialisterne ApS by nadia in Uncategorized.


5. februar 2018

Pressemeddelelse

Specialisterne har pr. 1 februar ansat Carsten Lassen som administrerende direktør. Her afløser han Johnnie Kragh, der nu efter 4 år har ønsket at trække sig tilbage og hellige sig mere tid med familien. Det bliver Carsten Lassens opgave at fortsætte og videreudvikle det store og vellykkede arbejde, Specialisterne udfører i bestræbelserne på at skabe et rummeligt og meningsfyldt arbejdsmarked for mennesker med særlige evner – men også særlige udfordringer. Specialisterne har etableret sig på det danske arbejdsmarked som en førende virksomhed indenfor sit felt, hvor forretning og social mission følges ad.

Carsten Lassen kommer senest fra en stilling som partner i strategihuset MäRK, og han har de sidste 18 år har arbejdet med ledelse og forretningsudvikling i både den offentlige og private sektor.

”Carsten er en robust og driftssikker leder og samtidig en kreativ og visionær ildsjæl, der kan fortsætte Specialisternes udvikling mod en større og mere central rolle for at skabe varige jobs til autistiske personer. Jeg er overbevist om at Carsten kan udvikle vores forretning, så den bliver endnu mere lønsom samtidig med at vi fastholder vores fokus på at bringe 1000 autistiske personer ind i det danske arbejdsmarked”, siger Thorkil Sonne, bestyrelsesformand og grundlægger af Specialisterne.

FAKTA om Specialisterne

Specialisterne er en virksomhed stiftet i 2003 med målet om at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked med muligheder for autistiske personer (Autisme Spektrum Forstyrrelser og lignende udfordringer). I den forbindelse har Specialisterne fokus på de egenskaber og kompetencer, som autistiske personer særligt besidder så̊ som stærk logisk og analytisk sans, nul-fejl tolerance og evnen til at holde koncentrationen længere end de fleste. Det er ved bl.a. at se disse egenskaber som styrker, at autistiske personer og personer med lignende udfordringer inkluderes på arbejdsmarkedet, og at Specialisterne samtidig løser opgaver for det offentlige og private erhvervsliv – særligt inden for IT-området.

 

Specialisterne arbejder internationalt på at skabe 1.000.000 jobs for autistiske personer og har erfaring omkring uddannelse og jobskabelse i 19 lande.

For yderligere information kontakt adm. dir. Carsten Lassen på tlf. 41 100 140 eller best. fmd Thorkil Sonne på tlf +1 302 290 1021.

Video

Følg os på de sociale medier

Hjælp os med at sprede Specialisternes budskab, så vi kan skabe opmærksomhed om vores fælles mål, 1.000.000 jobs til mennesker med autisme og andre lignende udfordringer.

Søg på hjemmesiden

Search our website by typing a search query below and hit enter.