Fra arbejdsløs autist til it-ansat ved Danfoss: Steffan tager det næste store skridt i sit liv

Post was published at Fra arbejdsløs autist til it-ansat ved Danfoss: Steffan tager det næste store skridt i sit liv by mille in Uncategorized.


Her kan du læse uddrag af DR’s artikel om Steffan, der var med i DR-dokumentaren ”De Skjulte Talenter” her i foråret.

Artiklen er skrevet af Louise Mandrup og publiceret den 18. apr. 2018.

 

Fra arbejdsløs autist til it-ansat ved Danfoss: Steffan tager det næste store skridt i sit liv

For et halvt år siden mødte Steffan Dahlstrup op hos Danfoss i Gråsten sammen med 13 andre, der alle havde tre ting tilfælles; de var arbejdsløse, de var sønderjyder og de var autister.

Over nogle uger var de i praktik i virksomhedens produktion. Danfoss var nemlig på jagt efter fire nye ansatte – og de skulle være autister.

– De kan noget særligt, og det er noget, vi gerne vil benytte os af.

Sådan lyder det fra Tim Flintholm Fink, som er afdelingsleder i Danfoss, der som den første syd- og sønderjyske virksomhed går målrettet efter også at have autister i medarbejderstaben.

– Som et stort firma i lokalområdet har vi en forpligtelse til at hjælpe folk med lidt specielle behov. Så en del af vores CSR-politik er at tage forskellige medarbejdertyper ind, hvis vi mener, at vi har noget, vi kan tilbyde dem, siger han.

 

Svært at finde job som autist

Steffan Dahlstrup var en af de fire, der fik job og blev ansat på lige vilkår med de øvrige ansatte, da praktikken var slut. Det var et stort skridt for ham endelig at lande sin første fastansættelse.

– Det betyder, at jeg kan komme videre fra et punkt, jeg har stået stille ved i lang tid. Jeg har gået i skole og taget en uddannelse, men jeg er stort set ikke kommet videre, fra da jeg var 16 år.

– Nu kan jeg tage det næste skridt i livet, siger han i DR-dokumentaren ”De Skjulte Talenter”, der blev sendt mandag aften.

Det er nemlig ikke altid nemt for autister, der har særlige behov til en arbejdsplads, at finde et job.

Der findes ingen danske undersøgelser af, hvor mange autister, der står uden for arbejdsmarkedet, og vi må herhjemme derfor støtte os til tal fra udlandet.

Her viser et britisk studie, at 68 procent af autisterne står uden job. Kun 16 procent er ansat i en fuldtidsstilling, mens andre 16 procent har en eller anden for form deltidsstilling. Og af de 15 procent, der er i arbejde, er størstedelen af dem overkvalificerede til det, de laver.

 

Specialisterne hjælper autister

I Danmark hjælper virksomheden Specialisterne autister med at finde job, der passer lige netop til den enkeltes talent – det var også Specialisterne, der samarbejdede med Danfoss om at finde de autister, der skulle ansættes på testafdelingen i Gråsten.

Specialisterne fulgte Steffan og de andre autister i praktikken, og de så en tydelig udvikling hos praktikanterne.

Læs hele artiklen HER

Mød Felix fra Nordea

Følg os på de sociale medier

Hjælp os med at sprede Specialisternes budskab, så vi kan skabe opmærksomhed om vores fælles mål, 1.000.000 jobs til mennesker med autisme og andre lignende udfordringer.

Søg på hjemmesiden

Search our website by typing a search query below and hit enter.

Copyright 2012 - Specialisterne DK | Lautruphøj 1-3 | 2750 Ballerup | Tlf: +45 4693 2400 | Telefontid: man-fre 9.30-14.00, ons 9.30-11.30 | E-mail: kontakt@specialisterne.com