Specialisterne ansætter ny COO

Post was published at Specialisterne ansætter ny COO by mille in Uncategorized.


Specialisterne ansætter ny COO

Specialisterne har pr 1 oktober ansat Henning Karlsen som COO. Det bliver Hennings opgave sammen med resten af organisationen at fortsætte og videreudvikle det store og vellykkede arbejde, Specialisterne udfører i bestræbelserne på at skabe et rummeligt og meningsfyldt arbejdsmarked for mennesker med særlige evner – men også særlige udfordringer. Specialisterne har etableret sig på det danske arbejdsmarked som en førende virksomhed omkring at skaffe beskæftigelse til mennesker med autisme.  Henning kommer senest fra konsulentbranchen, og har gennem det meste af 20 år opbygget en markant erfaring med at lede forandringsprocesser og skalere virksomheder indenfor en række sektorer i Danmark og rundt om i verden, blandt andet for Site Core og Saxo Bank.

 

Specialisternes Kompetencecenter

Henning får det daglige ansvar for Specialisternes Kompetencecenter og bliver samtidig den drivende kraft i at udvikle det roadmap, der skal sikre at Specialisterne når målet om at skabe 1000 jobs til mennesker med autisme i Danmark inden 2030. Som COO vil Henning ligeledes fungere som stedfortræder for CEO Carsten Lassen, når det er nødvendigt. Mette Skov, som har været leder af kompetencecenteret de seneste 2 år skal fremover bruges mere offensivt som forretningsudvikler samt have kontakten til de virksomheder, Specialisterne udvikler praktikpladser sammen med.

 

“Henning har den helt specielle kombination af oprindeligt at være uddannet skolelærer og samtidig have tilegnet sig en kæmpe viden om at lede og administrere store forandringsprocesser i IT sektoren og en række andre sektorer. Og så er han en alsidig, kreativ og visionær ildsjæl, der kan holde den ideologiske fane højt uden at miste fokus på forretningen. Henning bliver en krumtap i vores bestræbelser på at skabe den nødvendige gearing, som bringer os i mål med de 1000 jobs til mennesker med autisme samtidig med, at vi skaber en sund forretning”,

siger adm. dir Carsten Lassen.

 

 

FAKTA om Specialisterne

Specialisterne er en virksomhed stiftet i 2003 med det formål at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked med muligheder for autistiske personer (Autisme Spektrum Forstyrrelser og lignende udfordringer). I den forbindelse har Specialisterne fokus på de egenskaber og kompetencer, som autistiske personer særligt besidder, herunder: stærk logisk og analytisk sans, nul-fejl tolerance og evnen til at holde koncentrationen længere end de fleste. Det er ved bl.a. at se disse egenskaber som styrker, at autistiske personer og personer med lignende udfordringer inkluderes på arbejdsmarkedet, og at Specialisterne samtidig løser opgaver for det offentlige og private erhvervsliv – særligt inden for IT-området.

Specialisterne arbejder internationalt på at skabe 1.000.000 jobs for autistiske personer og har erfaring omkring uddannelse og jobskabelse i 19 lande.

For yderligere information kontakt CEO Carsten Lassen på tlf 41 100 140, eller COO, Henning Karlsen på tlf. 5360 3748.

Mød Felix fra Nordea

Følg os på de sociale medier

Hjælp os med at sprede Specialisternes budskab, så vi kan skabe opmærksomhed om vores fælles mål, 1.000.000 jobs til mennesker med autisme og andre lignende udfordringer.

Søg på hjemmesiden

Search our website by typing a search query below and hit enter.

Copyright 2012 - Specialisterne DK | Lautruphøj 1-3 | 2750 Ballerup | Tlf: +45 4693 2400 | Telefontid: man-fre 9.30-14.00, ons 9.30-11.30 | E-mail: kontakt@specialisterne.com