Praktikant til marketing og administration


Vil du være en del af en socialøkonomisk virksomhed, som arbejder for at skabe et mere inkluderende arbejdsmarked?

Hvis ja, så er du måske Specialisternes nye praktikant!

Hos Specialisterne søger vi en praktikant, der har noget på hjertet, vil være med til at ændre den måde, vi opfatter vores nuværende arbejdsmarked på og har lysten til at gøre en forskel for mennesker med autisme og lignende udfordringer.

Du skal være kommunikativ stærk, proaktiv og udadvendt. Det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og ikke er bange for at kaste dig ud i noget nyt, da du får et stort ansvar og selv skal løbe med mange opgaver. Du får dine egne projekter, men du skal også kunne se værdien i at lave rugbrødsarbejde og rutineopgaver.

Du bliver en del af vores marketing- og administrationsteam, som til daglig sørger for, at møllen drejer rundt og vores budskab kommer stærkt ud.

 

Dine arbejdsopgaverne vil b.la. være:

  • Assistere med digital markedsføring på sociale medier
  • Indsamling af data fra sociale medier, samt rapportring
  • Opdatere og vedligeholde hjemmeside
  • Planlægge og projektledelse af events, konferencer og lignende begivenheder
  • Skrive kontrakter 
  • Ad hoc administrative opgaver 

Vi ser gerne, at du har erfaring med kommunikation, analysearbejde og Google Analytics og lignende værktøjer. Du skal kunne producere tekstmateriale og det er en stor fordel, hvis du også kan skabe visuelt materiale fx. layout opsætning, billedredigering, videoproduktion eller lignende. 

 

Om Specialisterne

Specialisterne er en socialøkonomisk virksomhed, som tror på, at mennesker har det bedst, når de kommer i arbejde. Og vi tror på, at Danmarks virksomheder har meget at vinde, økonomisk og socialt, hvis de bliver bedre til at understøtte rummelighed og diversitet i deres organisationer frem for at forvente det samme af alle medarbejdere. 

I dag samarbejder fonden bag Specialisterne med 35 partnere i 13 lande. I Danmark har. Specialisterne hovedkvarter i Ballerup. Vores målsætning er at få 1.000 mennesker med autisme og ligendes udfordringer i job eller uddannelse inden 2030, og vi er godt på vej.

 

Praktikperioden: 3 måneder

Januar 2020 til og med marts 2020.

Praktikken er ulønnet.

 

Ansøgningsfrist: 29/11-2019. Vi holder løbende samtaler. 

Ansøgning og CV kan sende til kontakt@specialisterne.com 

Att: Praktikant til marketing og administration

Mød Felix fra Nordea

Følg os på de sociale medier

Hjælp os med at sprede Specialisternes budskab, så vi kan skabe opmærksomhed om vores fælles mål, 1.000.000 jobs til mennesker med autisme og andre lignende udfordringer.

Søg på hjemmesiden

Search our website by typing a search query below and hit enter.

Copyright 2012 - Specialisterne DK | Lautruphøj 1-3 | 2750 Ballerup | Tlf: +45 4693 2400 | Telefontid: man-fre 9.30-14.00, ons 9.30-11.30 | E-mail: kontakt@specialisterne.com