Case: Albertslund kommune 

Ældrereform betyder ændringer i IT-system i Albertslund Kommune: Specialisterne skar 1/3 af tiden og fandt skjulte fejl. 

Udfordringen

Enhver kommunal medarbejder ved det: systemændringer betyder en masse ekstra arbejde – ofte uden at der er tid og ressourcer til det.

Med den nye Ældrelov skal alle kommuner organisere deres ældreindsats i faste, selvstyrende teams – og det er lig med ændringer i IT-systemer til visitationer.

For Albertslund Kommune var systemændringerne en mulighed for at gøre noget andet end det, de plejer: De tog fat i Specialisterne og fik vores IT- og data-eksperter til at overføre data fra det gamle system til det nye. Og det kunne betale sig. 

Løsningen

Specialister løste opgaven hurtigere end forventet

Opgaven var estimeret til at tage 300 timer. Men Specialisterne klarede det på 200 timer! Ikke nok med det – de fandt flere fejl, der indtil nu var blevet overset.

Charlotte Bach Laurents, der er Chefkonsulent i Albertslund Kommune, er meget tilfreds med beslutningen om at få Specialisternes hjælp til at foretage systemændringer:

“Jeg er virkelig imponeret over, at de kan gøre det så hurtigt og samtidig med så få fejl! At de så ovenikøbet har fundet menneskelige fejl i vores data, er bare en bonus. “Det er virkelig win-win for os.” Opgaven blev løst så godt, at de kunne overveje at finde flere lavthængende frugter, hvor Specialisterne måske kan hjælpe med at automatisere processer, så de både går hurtigere og bliver løst med færre fejl.

 

Jo hurtigere, jo bedre

At få løst opgaven hurtigt var meget vigtigt for Albertslund Kommune. Derfor var Pia Janni Andersen, der er omsorgssystem-konsulent, positivt overrasket over, at opgaven blev løst så hurtigt:

“Jeg er nødt til at sige, at jeg er meget benovet over, hvor hurtigt I kunne udføre opgaven! Vinduet for opgaveløsningen skal helst være så lille som muligt, så vi undgår dobbeltvisitationer. Men det skal selvfølgelig også være menneskeligt muligt.”

 

Det kan betale sig at få hjælp

At få hjælp af Specialisterne var altså en god løsning for Albertslund Kommune, fordi opgaven blev løst hurtigt og effektivt. Tidligere har Albertslund Kommune oplevet, at der kunne opstå fejl og dobbeltarbejde i overgangen fra et gammelt system til et nyt – og det er en stor lettelse at undgå det i denne omgang.

Kunden siger

Det kan være svært at vide, om man skal løse en opgave selv eller nogle gange få hjælp udefra.

Men i dette tilfælde er både Charlotte Bach Laurents og Pia Janni Andersen ikke tvivl om, at det var det helt rigtige at få Specialisternes hjælp.

“Hvis vi skulle have gjort det inhouse, havde det sat ekstra belastning på en gruppe mennesker, der i forvejen har rigtig mange opgaver.

Samtidig var det her en opgave, der kræver specialkompetencer – og det er Specialisterne nærmest designet til!”