Kom til stu'ens dag hos Specialisterne

Torsdag den 1. oktober 2026 kl. 14-18 åbner vi dørene

Kig forbi vores skole i Ballerup, mød vores undervisere, prøv de spil vores elever har skabt – og oplev lidt af det, vi nørder med til hverdag.

Alle er velkomne. Det er gratis at deltage, og du behøver ikke tilmelde dig. 

Specialisterne STU

Besøg os

Besøg os den 1. oktober kl. 14-18, hvor Specialisternes særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (stu) slår dørene op til stu’ens dag. Her kan du få en forsmag på, hvordan vores stu kan give dig et godt ungdomsliv og bygge bro til voksenlivet.

Dato: Torsdag den 1. oktober 2026
Tidspunkt: 14.00-18.00
Adresse: Lautruphøj 1-3 A, 2750 Ballerup
Tilmelding: Ingen tilmelding

Om STU’ens Dag

Find ud af hvilket stu-tilbud der passer bedst til dig

Skal du starte på stu og er du nysgerrig på hvilket stu-tilbud, der passer bedst til dig?

Stu-foreningen Consentio har skabt stu’ens dag, så du kan besøge et eller flere stu-tilbud i dit område.

På den måde får du de bedste forudsætninger for at vælge den rigtige stu for dig.

stu'ens dag hvor der er åbent hus hos Specialisterne stu den første torsdag i oktober

Aktiviteter på dagen

Torsdag den 1. oktober åbner vi dørene til stu’ens dag hos os. 

Her kan du opleve og høre, hvordan det er at gå her – direkte fra de unge selv og vores undervisere.

Vi viser, hvad vi laver til daglig: Fra spil og VR til tech-opfindelser, programmering og lækker mad i køkkenet.

Kig forbi, mærk stemningen og prøv kræfter med vores aktiviteter.

VR-spil

Kom forbi lokale 6 og hop ind i junglen som vores Beta Monkey! Klatr i træer, saml frugter, og spræng ting i luften. Det færdige spil har rutsjebaner, hajer og dynamit og alt det andet du forventer i et VR abe spil.

Kom og prøv spillet og få en snak med eleverne bag spillet.

Spilproduktion: Game Lab

Er du interesseret i at lave spil, men er ikke kommet i gang? I Game Lab starter vi fra nul, men vi laver spil fra dag ét. Kom og prøv nogle af de spil, der er blevet lavet siden sommer. 

Mad og kultur

Duften af nybagte cookies og frisk kaffe leder dig direkte til vores køkken. Her kan du smage boller og cookies – eller designe din helt egen cookie med fyld, du selv vælger. Vi sørger for hygge og et velfortjent pitstop undervejs på rundvisningen.

Tech

Oplev TECH-faget i aktion. Vores elever viser deres vilde opfindelser frem. Se eksempler på innovation, kreativitet og skøre idéer – som for eksempel en robotstyret ballista.

Webudvikling & Programmering

Kom og se, hvad der sker, når idéer bliver til kode. Eleverne viser deres projekter frem – hjemmesider, apps og smarte digitale løsninger, alt sammen udviklet i undervisningen.

Creator Class

På stu’ens dag kan du komme ‘behind the scenes’ i vores podcast studie, hvor du kan prøve Lars von Triers gamle klaptræ. Og du kan se, hvordan vi arbejder med idéudvikling, storyboard, produktionsplaner og run down.

Du er velkommen i vores maskinrum, hvor vi gerne fortæller om det hele.

Praktik

På stu’ens dag kan du møde Caroline vores praktikkoordinator / uddannelsesvejleder, som støtter dig i at udvikle dine skills, afprøve forskellige jobmuligheder og tage skridtet videre mod uddannelse eller arbejde. Hun står klar til at svare på alle dine spørgsmål og give tips til, hvordan du kan bygge din egen vej frem.

STu’ens dag hos specialisterne

Kom og hils på vores medarbejdere

Margit Brændekilde Christiansen

Margit Brændekilde Christiansen

Souschef Specialisterne stu

Sammen med vores skole- og fritidschef er hun parat til at svare på alle de spørgsmål du måtte have omkring vores stu. 

Dannie Peters

Dannie Peters

Klubleder

Hos Specialisterne finder du også Specialistklubben: Et fritidstilbud til unge og voksne. Hils på klubleder Dannie og hør mere om, hvordan det er at gå i klubfællesskabet.

Caroline Haarup Mortensen

Caroline Haarup Mortensen

Praktikkoordinator, uddannelsesvejleder

Hør, hvordan hun støtter dig i at udvikle dine skills, afprøve arbejdslivet og tage skridtet videre mod job eller uddannelse

Jakob nørlev

Skole- og fritidschef

“Vi glæder os til at give potentielle elever og andre nysgerrige mulighed for et besøg helt ind i maskinrummet på Specialisterne stu. Til stu’ens dag kan du møde dedikerede undervisere, høre om vores alsidige praktikmuligheder og få indblik i en bred vifte af de fag vi tilbyder, bl.a. indenfor computer science og life skills.

Nysgerrig på mere?

Læs mere om vores hverdag

Kontakt STU

Kontakt Dea og hør mere om stu

 

Ring til os

4693 2400 (Hverdage: 10-14)

Skriv til os

Besøg os

Lautruphøj 1-3 A
2750 Ballerup

Dea Villensteen

Dea Villensteen

Skolekoordinator