Ansøgning til Specialisterne Academy
Få overblik over ansøgningsprocessen til Specialisterne Academy. På denne side kan du se, hvad de enkelte trin består af, og hvad du kan forvente, når du søger ind.
Næste holdstart: 7. september 2026 (Ansøgning åbner juni 2026)
Sådan søger du ind
Vi har indrettet vores ansøgningsproces for at imødekomme dig, der identificerer dig med neurodivergens. Nedenfor gennemgår vi ansøgningsprocessen, så du ved, hvad du kan forvente undervejs.
”Følte mig unikt anerkendt som en menneske, meget sjældent i jobsøgningsforløbet” – Tidligere deltager
I videoen gennemgår Stine vores ansøgningsproces
1
Send din ansøgning
Du søger via vores ansøgningsportal, hvor du besvarer nogle spørgsmål og uploader dit CV. Når vi har modtaget din ansøgning, får du en bekræftelse på mail.
2
Vi gennemgår din ansøgning
Vi sikrer, at du er i målgruppen for Specialisterne Academy. Hvis vi ser et muligt match, inviterer vi dig til en indledende samtale. Hvis vi er i tvivl, skriver vi til dig på mail for at få en afklaring.
3
Indledende telefonsamtale
Du booker samtalen på et tidspunkt, der passer dig. Vi taler om din baggrund, din motivation og dine ønsker. Du har også mulighed for at stille spørgsmål til os.
4
Faglige opgaver
Du løser to faglige opgaver hjemmefra: en programmeringsopgave i det sprog, du er mest tryg i, og en mønstergenkendelse-opgave. Du får et par dage til at løse opgaverne.
5
Videosamtale
Du booker selv en videosamtale. Her taler vi om dine opgavebesvarelser og taler nærmere om de faglige muligheder på akademiet.
6
Bevillingsansøgning
Vurderer vi sammen, at Specialisterne Academy giver mening for dig, hjælper vi dig med at søge bevilling hos din bopælskommune.
7
Vi vurderer alle ansøgere
Når vi har været igennem ansøgerfeltet, vurderer vi, hvem vi kan tilbyde en plads på holdet.
8
Velkomstmail
Hvis vi kan tilbyde dig en plads på holdet, sender vi en velkomstmail med praktiske informationer. Du kan forvente at få svar cirka 1 uge før akademiets start.
Hvornår får jeg at vide, om jeg er blevet optaget?
Vi vil gerne gøre opmærksom på, at en bevilling ikke i sig selv er en garanti for en plads på akademiet. Der kan være flere, der får en bevilling, end der er pladser på akademiet. Derfor afventer vi, at alle ansøgninger er afklaret, før vi kan give dig besked om du er optaget.
Bliver du ikke tilbudt en plads denne gang, prøver vi så vidt muligt at guide dig videre. Du er også velkommen til at søge igen senere.
Vil du med på næste akademi?
Så tryk på knappen og få besked, når vi åbner for tilmeldingerne
FAQ
Hvornår er ansøgningsfristen?
Vi åbner for ansøgninger til næste hold til juni. Du kan skrive dig op og få besked, når vi åbner for ansøgninger.
Vi opfordrer dig til at sende din ansøgning så tidligt som muligt, da der er et begrænset antal pladser, og vi udvælger kandidater løbende.
Skal man have en diagnose for at deltage?
Du behøver ikke at have en officiel diagnose for at deltage i vores akademi. Det er dog et krav, at du kan identificere dig med karaktertræk, der forbindes med neurodivergens.
Skal man have en IT-uddannelse for at deltage?
Der er ikke faste krav til uddannelsesniveau eller IT-kompetencer. Vi vurderer hver enkelt ansøger individuelt ud fra faglighed, relevant erfaring og motivation.
De fleste af vores deltagere har en baggrund inden for IT, programmering, dataanalyse og test.
Hvordan søger jeg ind?
Du kan læse om vores ansøgningsproces her på siden. Når vi åbner for ansøgere, kan du ansøge via knappen ovenfor.
I ansøgningsprocessen skal du uploade dit CV og besvare relevante spørgsmål, så vi kan lære dig at kende.
Hvornår får jeg svar på min ansøgning?
Vi åbner for ansøgninger 3 måneder inden holdstart. Du kan forvente, at der går et par uger, før vi ser din ansøgning og vender tilbage til dig. I perioder kan vi have længere svartider.
Kursusstart og varighed
Vi har to forløb om året, som starter i hhv. februar og september.
Det næste forløb starter den 7. september 2026.
Varighed: Specialisterne Academy er et fuldtidsforløb, der varer i 12 uger. Du skal altså kunne deltage på fuld tid i hele perioden.
Not sure what your next
step should be?
Kontakt os på [email protected], og få svar på de spørgsmål ang. Specialisterne Academy, som du ikke kan finde her på siden.
