
Sådan kommer du i et Specialister i Job forløb
Hvis du er i målgruppen for Specialister i Job, har du mulighed for at få forløbet bevilliget af din kommune.
Vi foreslår, at du kontakter din sagsbehandler og oplyser, at du ønsker et ressourceafklaring- og udviklingsforløb hos os. Herefter er det din sagsbehandler, der skal booke en gratis og uforpligtende visitation her.
Har du ikke en sagsbehandler?
Alle har ret til en sagsbehandler og du kan derfor altid kontakte din kommune og bede om hjælp.
Om visitationen
Visitationen har til formål at give dig et indblik i forløbet og skabe et grundlag for, at alle parter kan vurdere, om forløbet matcher dig.
Du og din sagsbehandler aftaler selv, om I begge deltager til visitationen eller det kun er dig.
Vi tilbyder både visitation ved fysisk fremmøde i Ballerup, og ved online-samtale via Google Meet.
Er du i målgruppen for et forløb?
Specialister i Job henvender sig til dig med Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) eller lignende udfordringer, og som har et ønske om at komme i beskæftigelse.
Lignende udfordringer er defineret som følgende:
- Stress og depression
- Skizofreni – hvis borgeren er i behandling
- OCD (Obsessive Compulsive Disorder)
- PTSD (Posttraumatic Stress Disorder)
- Angst
Er du i tvivl om Specialister i Job er det rigtige for dig?
Kontakt os på nedenstående mail eller telefonnummer.
kontakt os
Ring til os
46 93 24 00
Skriv til os
kontakt@specialisterne.dk