På Vej Mod Fremtiden: Sådan Støtter STU Unge Voksne i Uddannelsesvalget

Uddannelses- og praktikvejledning: sådan støtter stu de unge i deres valg for fremtiden

4. mar 2024

Specialisterne stu sender alle ud af døren med en plan

Spørgsmålet: “Hvad skal der ske med mig i fremtiden?” rumsterer i baghovedet hos mange unge. Men er man elev i en stu, kan det være ekstra svært at svare på det spørgsmål. Derfor sørger uddannelses- og praktikvejleder Margit Brændekilde Christiansen for, at alle stu’ens elever kommer trygt videre på deres rejse ind i voksenlivet.

Når du er færdig i stu’en, ved du, hvad du skal

Som uddannelses- og praktikvejleder er Margit en form for fødselshjælp for elevernes fremtid:

“Vi gør alt hvad vi kan for at sende alle ud af døren med en plan”, lover Margit.

Mange elever og deres forældre kan være skræmte ved tanken om, hvad fremtiden bringer efter stu’en er slut. 

Uddannelsesbeviset viser vejen

Det er derfor den afsluttende plan – uddannelsesbeviset – er så vigtig. Det er et dokument, elevens hjemkommune får af Specialisterne stu. Stu-beviset indeholder en konkret beskrivelse af den unges kompetencer, uddannelses- eller jobønsker, men også støttebehov og en vurdering af, hvor mange timer man kan arbejde. 

“Der er virkelig mange muligheder, men desværre også mange lukkede døre. Det er derfor en tydelig beskrivelse fra stu’en er så vigtig. De fleste elever har været i mindst to praktikker, og derfor kan vi vurdere et cirka timeantal, de kan arbejde eller studere. Og det gør processen bagefter meget nemmere. Vores beskrivelser er med til, at kommunen kan træffe afgørelser om fremtiden efter afsluttet stu – og det er så vigtigt, for ellers risikerer man at blive efterladt i et tomrum,” siger Margit.  

Individuel støtte til at finde den rigtige vej

Hvad er en god fremtid for en stu-elev? Det er helt individuelt for den enkelte. For nogle er det en håndværksuddannelse eller en gymnasial uddannelse med ekstra støtte. For andre er det at blive godkendt til fleksjob eller noget helt tredje. 

Læs også: Fra stu til uddannelse som industritekniker

Den individualiserede støtte er derfor alfa omega for Margit. Ofte indebærer den støtte helt konkret at følge eleven og være med til møder, opstart og studiebesøg. 

Konkrete erfaringer med arbejde og studie er uvurderligt

At få konkrete erfaringer gennem praktik, studiebesøg osv. er ifølge Margit en af de bedste måder at gøre STUens elever klar til fremtiden:

“Det er meget vigtigt, at eleverne kommer ud og får mulighed for selv at opleve “er det her noget for mig?” Med autisme, især for unge mennesker, kan man have en masse ukonkrete forestillinger om f.eks. studie eller arbejde. Derfor er det særligt vigtigt for den målgruppe at komme ud at mærke det på egen krop: føles det rart og trygt? Er det her noget jeg kan?.” 

Det er trygt at afprøve fremtidens muligheder

Fordi de konkrete erfaringer er uvurderlige, sørger Margit for at støtte massivt op om opstarten af både uddannelser og praktik – det er nemlig en investering, der giver tifold igen. Ofte består støtten i fysisk at følges med eleven ud på den første praktikdag, eksamener, møder eller besøgsdage:

“Jeg skal ud sammen med en elev og besøge Høje Taastrups ASF linje. Hans ønske er at tage en stx. Planen er, at jeg kører ham ud til rundvisning og brobygningsdag. Han skulle have været af sted i tidligere på året, men pga. angst, kom han ikke længere end til stationen. Så nu prøver vi igen.” 

Tovholder på det administrative

Margit holder også hånd i hanke med at have styr på uddannelsesansøgninger, frister, fleksjobafklaringer osv., da det kan være svært for den unge at overskue det selv: 

“Jeg er med i hele den lavpraktiske administrative proces. Det bliver måske lidt håndholdt, men hellere at det bliver gjort, og gjort på den rigtige måde, end at de står med en følelse af at blive ladt i stikken. Det er en hjertesag for mig.”

Broen til fremtiden bygger vi et lille skridt af gangen

At få tid, ro og de rigtige rammer til at blive klar til voksenlivet kræver en stu, der både holder hånden over eleverne – men også skubber dem helt blidt, så de udvikler sig. Derfor starter Margit altid sit arbejde med den enkelte elev med at skabe en tryg relation: 

“Du kan ikke bare gå ind til en elev og sige “nu skal vi finde ud af, hvad du skal efter stu’en!”, for så lukker de i som en østers.” 

Når først relationen og trygheden er på plads, kan Margit begynde sit arbejde med at finde ud af, hvilke muligheder, der både giver mening for eleven og er realistiske.

Praktik er første skridt

Som regel begynder afklaringen i gruppepraktikken i Føtex, der fungerer som en måde at afprøve, hvordan det overhovedet er at arbejde. Derfra er næste skridt en solopraktik, hvor man sammen med Margit finder en virksomhed, man er fagligt interesseret i. Når eleven er de erfaringer rigere, ved de som regel meget mere om, hvad de vil, og hvad de ikke vil. Og på den baggrund kan de sammen med Margit tage stilling til, hvad de vil efter stu’en. 

Læs også: Praktik: nøglen til selvindsigt og arbejde for unge med autisme

Der sker en stor udvikling i løbet af stu’ens 3 år

Mange elever har haft det svært inden de starter i Specialisterne stu, og starter derfor deres stu-forløb i minus. Derfor er det vigtigt at både stu og pårørende giver eleverne tid til at falde godt til:

“For mange går meget af det første år med at finde sig til rette, at blive tryg ved at være her og at kunne være i en undervisningssituation.” 

Både den unge og deres pårørende kan være utrygge ved at man i starten af stu-forløbet ikke ved, hvad det skal ende med. Men det er vigtigt at væbne sig med tålmodighed, for erfaringen er, at de unge gennemgår en rivende udvikling gennem de 3 år:

“Vi ser gang på gang elever, der først på 3. år springer ud og lige pludselig kan nogle ting. Et godt eksempel er en elev, der startede med ikke at kunne være i rum med nogen andre. Men nu er planen, at han skal starte i solopraktik.” 

Margit fremhæver denne elev som et godt eksempel på den udvikling, man ofte ser hos stu’ens elever. Det er et godt eksempel på, hvor vigtigt det er at give sig tid til at lade den enkelte modnes og have det psykisk godt – for det er først der, at man kan udvikle sig både personligt og fagligt. 

Se alle indsigter: Specialisterne stu