LAN arrangementer skaber nye venskaber og forstærker eksisterende

LAN arrangementer i STUen
I vores særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU) til unge med autisme og lignende kvaliteter, afholder vi et LAN (Local Area Network) arrangement første torsdag efter hver ferie, fra kl. 10:00 – 22:00. LAN giver mulighed for at eleverne kan komme og spille computerspil sammen en hel dag eller i kortere tid, hvis man foretrækker det. STU eleverne kan enten tage deres egen computer med eller låne en på skolen. Til LAN arrangementer er der en enormt hyggelig stemning og eleverne stortrives på deres hjemmebane i de forskellige spil, de spiller.

Hvorfor holder vi LAN?
Når eleverne med autisme og lignende kvaliteter mødes omkring deres fælles interesser skaber det mulighed for at de kan lære hinanden bedre at kende på kryds og tværs. For mange elever med autisme er dét at sidde foran en computer en tryg og velkendt aktivitet, der gør, at de er i stand til at udvide deres sociale horisont mere end ellers. Til LAN events ser vi ofte at nye venskaber bliver født og eksisterende venskaber forstærkes. De fleste af eleverne har mere end ét spil de spiller sammen med andre, og der er også altid mulighed for at prøve nye spil.
Hvad bliver der typisk spillet?
Til LAN i Specialisternes STU er der mange forskellige typer af spil i gang; både singleplayer og multiplayer spil, real-time og turn-based og shooters og strategispil. Nogle STU elever spiller World of Warcraft, andre Minecraft, nogle begge dele. Derudover bliver der tit spillet Super Mario Smash Bros, Brawlhalla, Among Us m.fl. Nogle foretrækker Virtual Reality spil, andre spiller Magic kort eller Dungeons & Dragons.
Spil mulighederne er mange og heldigvis kommer der mange flere LAN arrangementer i fremtiden, hvor STU eleverne kan dyrke deres interesser sammen.
Læs mere om vores særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse til unge med autisme og lignende kvaliteter