Er du blevet “diagnosticeret” af algoritmen på TikTok eller Instagram?

Måske har du fået en masse korte videoer præsenteret, der handler om alt lige fra skimmelsvampsforgiftning til autisme – med symptomer, der måske virker skræmmende relaterbare. 

Ofte er lydsporet noget i retning af: “Vidste du, at det er et ADHD træk at sove med fjernsynet tændt?!”. 

På den ene side er det let at sige, at de mange små film bare er ren vrøvl og misinformation, der kan lede folk på afveje. Men på den anden side udfylder de et stort hul af manglende information om, hvordan det rent faktisk er at være voksen med f.eks. autisme og ADHD. 

Men hvordan skiller du skidt fra kanel? Læs med her, og få gode råd til at gennemskue, hvad der er vrøvl eller skjulte reklamer – og hvad der faktisk er god og konstruktiv viden og fællesskaber. 

Hvorfor er der så mange, der taler om mental sundhed på sociale medier?

Der er rigtig mange mennesker rundt om i verden, der har det psykisk svært. Det er ofte svært at få tilstrækkeligt med svar og hjælp fra den etablerede psykiatri. Derfor går mange til sociale medier for at få forklaringer, hjælp og spejling. 

Hvorfor er sociale medier fyldt med falsk information om mentalt helbred?

Det første – og største – problem med de korte videoer på TikTok, Instagram, Youtube osv. er, at der ikke er nogen der tjekker, om det er fakta. Du risikerer altså at få noget at vide, som er helt forkert. 

Det er en risiko i sig selv, at få forkert viden. 

Men de usande påstande bliver ofte brugt til enten at sælge dig produkter eller ydelser. 

Risiko for misinformation

På sociale medier er der risiko for, at indhold om mentalt helbred enten ikke er rigtigt eller er meget unuanceret. En videnskabelig undersøgelse af TikTok videoer omhandlende ADHD viser, at omtrent halvdelen af de små klip indeholdt misinformation.

Neurodivergent eller bare lidt sær?

Har du fjernsyn tændt, mens du sover? Eller farer du sammen ved den mindste lyd? Den slags små quirks bliver nogle gange præsenteret som “tegn på, at du har” en eller anden form for neurodivergens eller psykisk lidelse. Og det kan sagtens være en lille brik i et større symptombillede. Men det er også noget, mange mennesker uden psykiske vanskeligheder gør. Problemet er, at det er unuanceret. Og derfor er det så vigtigt, at man tager den type information med et gran salt og sætter sig ordentligt ind i sagerne. 

Nødvendigt med skepsis overfor populære kilder

Desværre er der også folk, der kan virke som troværdige kilder, der formidler unuanceret eller videnskabeligt ikke-underbygget information. F.eks. Er der Dr. Amen, en meget populær psykiater i USA, der sælger påstanden om, at der findes “7 forskellige slags ADHD”. En påstand, der  ikke er underbygget af videnskabelige studier. På trods af dette findes der utallige “test dig selv” og lignende artikler på internettet, og Dr. Amen har en stor følgerskare på sociale medier. 

Derfor er det vigtigt at være skeptisk og søge information fra mange forskellige kilder – og holde den viden op imod de officielle videnskabeligt underbyggede diagnosekriterier og behandlingsformer. 

Forsøger de at sælge dig noget?

Dr. Amen er blot en af utallige virksomheder og personer, der tjener penge på at forsøge at forbedre folks mentale helbred. Faktisk bugner sociale medier med tjenester og produkter målrettet mennesker i mistrivsel. Noget er måske godt, meget er ikke. 

Hvad er det så, de forsøger at sælge til dig?

Det kan selvfølgelig være helt konkrete produkter, der lover dig bedring, f.eks. æteriske olier, magnetiske smykker, lydbølger eller kosttilskud. 

Men ofte er produktet mere uhåndgribeligt. Influencers på sociale medier er eksperter i at sælge dig en stærkt redigeret version af deres virkelighed. De lover dig at du kan blive smukkere, tyndere, lykkeligere, mere sprituel eller rigere – for en pris. Måske skal du være medlem af deres eksklusive klub, kom på retreat eller få adgang til deres eksklusive undervisningsmateriale. Men det er sjældent, du reelt får, hvad de lover. 

Derfor er det igen vigtigt at have dine skeptiske briller på, når du bliver præsenteret for et kosttilskud eller et program, der lover mere, end det kan holde. 

Kan klor kurere autisme? 

For nogle år siden forsøgte nogle forældre at “kurere” deres autistiske børn ved at tvinge dem til at indtage klor – en metode de fandt frem til gennem forældregrupper på Facebook. Det er et fremragende eksempel på forældre, der på grund af manglende støtte og opbakning er så desperate, at de smider sund fornuft og etableret videnskab på porten. Det skræmmende resultat er, at de udfører meget sundhedsskadelige eksperimenter på deres børn.

Derfor er det vigtigt at du – uanset hvor svært du har det – forsøger at bruge din sunde fornuft og bruger videnskabeligt etableret viden, når du forsøger at få det bedre.

Brug din sunde fornuft og etableret videnskabelig viden

Sociale medier er fyldt med misinformation – noget farligere end andet. 

Uanset om det er misinformation eller kvaksalveri, så kan det risikere at gå ud over dit fysiske og mentale helbred, hvis du følger dem blindt. Derfor: brug din sunde fornuft og hold fast i etableret videnskabelig viden.

Vidnesbyrd ER vigtige 

Men skal man så bare lade være med at opsøge viden om mentalt helbred på sociale medier? 

Nej. For sociale medier indeholder også en masse god viden og fællesskaber. 

Rejsen til selvforståelse

At det overhovedet er muligt for voksne at få en autisme og/eller ADHD diagnose er et overraskende nyt fænomen. Derfor er der mange, der har haft det svært som børn, unge og voksne, uden at forstå hvorfor. At spejle sig i videoer om, hvordan autisme og ADHD opleves hos voksne kan være revolutionerende – pludselig har man fået en nøgle til at forstå sine udfordringer og en måde at tale om det på. 

Fællesskaber om viden

Når det gælder autisme og ADHD er der rigtig langt fra de officielle diagnosekriterier og så hvordan livet faktisk opleves for unge og voksne. Derfor er der brug for vidnesbyrd og erfaringsudveksling på græsrodsniveau. Det sker ofte gennem sociale medier. Autismegrupper på Facebook har ofte indlæg fra helt nydiagnosticerede, der er forvirrede, stressede og i sorg. De bliver spejlet, vejledt og får en følelse af at høre til, fordi gruppens andre medlemmer møder dem med omsorg og genkendelse. Fællesskabet er altså en stor hjælp for dem i rejsen til selvforståelse.

Større samfundsforståelse pga. sociale medier

Siden jeg blev diagnosticeret med autisme og ADHD i 2018 har jeg set en rivende udvikling i samfundsdebatten. Det er blevet meget mere normalt at være autist og ADHDer som voksen, og mange flere opsøger udredning, fordi de kan spejle sig i andre voksnes fortælling om deres liv med autisme og ADHD. 

Den udvikling betyder, at mange flere taler om, hvordan vi kan gøre livet bedre, når man har en anderledes hjerne. Vi er begyndt at tale om, hvordan man kan forbedre arbejdsmiljøet for folk med autisme, ADHD, dysleksi og mange andre former for neurodivergens. 

Politisk organisering for bedre rettigheder

Øget samfundsmæssig opmærksomhed gør også, at neurodivergente i højere grad organiserer sig for at få bedre vilkår og rettigheder. Det ser vi blandt andet på studier og i faglige organisationer, hvor mange har lavet netværk for neurodivergente. Også interesseorganisationerne har større opmærksomhed på at inkludere og arbejde for neurodivergentes rettigheder i voksenlivet.

Brug sociale medier – med måde

Sociale mediers indhold om autisme, ADHD og psykisk helbred er fyldt med både skidt og kanel. Og det er op til dig at sortere den viden. Derfor er det vigtigt at du bruger din sunde fornuft og undersøger, hvad der er faktuelt sandt og sundt. 

Sociale fællesskaber kan både være konstruktive og omsorgsfulde kilder til selvudvikling. Men du risikerer også at fællesskaberne har en skyggeside, hvor misinformation har overtaget.